Lægeforening: Nærhed i sundhed er mere konkret i Venstre-udspil
Hvem skal gøre hvad i sundhedsvæsnet for at øge nærheden og undgå at færre patienter bliver fanget i ingenmandsland mellem forskellige led i sundhedsvæsnet? Her har Venstre søndag præsenteret mere tydelige svar end regeringen, mener Lægeforeningen. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Venstre-udspil giver mere konkrete svar på, hvordan sundhedshuse skal øge nærhed, mener Lægeforeningen.
Når der skal tales en sundhedsreform, er et af de centrale temaer større sammenhæng, så patienter ikke lander mellem to stole, og større nærhed, så afstanden til kontroller og undersøgelser bliver så lille som mulig.
Søndag kom Venstre med sit udspil. Og set fra lægernes faglige organisation, Lægeforeningen, er Venstre-udspillet det hidtil tydeligste bud på, hvordan de to opgaver konkret løses.
Udspillet indeholder 35 sundhedshuse. Regeringen har tidligere luftet tanker om nærhospitaler. Her mener Lægeforeningens formand, at der er en vis parallel mellem de to.
Men hvor det stadig står uklart, hvem der skal befinde sig i et nærhospital, og hvad patienter kan forvente, er det ifølge Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, mere tydeligt i Venstres udspil, hvem der skal gøre hvad:
- Vi får i hvert fald fra Venstre her en lidt tydeligere beskrivelse af, hvad det er for nogle aktører, de ser for sig i et sundhedshus, siger hun.
- De lægger selvfølgelig vægt på ikke at kalde det et hospital, for det er det ikke. Det er en samling af nogle aktører, der løfter en større opgave i fællesskab.
Tanken i Venstres udspil er, at sundhedshusene skal være et sted, hvor borgere kan få mindre komplicerede undersøgelser, kontrol-tjek og simple behandlinger.
Camilla Rathcke nævner, at de skal udføres af praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, ergoterapeuter. På et pressemøde søndag blev også nævnt radiografer.
Modsat har regeringen ikke i samme grad ville konkretisere, hvad der præcis skal foregå på de nye nærhospitaler, som den vil oprette, mener Camilla Rathcke.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie