Det sker i et brev til Statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen.
- Herudover skal jeg bede Statsministeriet dokumentere omfanget af det beløb, statsministeriet mener bør tilfalde undertegnede at godtgøre i relation til rygekabinen, skriver Lars Løkke.
Ekstra Bladet skrev tirsdag, at rygekabinen har kostet skatteyderne 154.000 kroner.
Hvis beløbet er korrekt, er det ifølge Lars Løkke urimeligt højt.
- Jeg kender ikke til Statsministeriets indkøbspolitik på området, men jeg skal ikke skjule, at jeg finder, at den valgte løsning forekommer yderst bekostelig og væsentlig dyrere, end hvad rimeligt er. Jeg håber ministeriet har valgt en mere rationel løsning i forhold til ministeriets øvrige rygekabiner, skriver han.
Lars Løkke Rasmussen beder desuden departementschefen om at bekræfte, at "det har været i fuld overensstemmelse med de nuværende regler, at Statsministeriet i første omgang har afholdt omkostningerne til førnævnte rygekabine".
Endelig opfordrer Løkke Rasmussen til, at der bliver lavet mere klare retningslinjer for området.
- Så den politiske debat fremover kan handle om andet end rygekabiner og hæve-/sænkeborde, skriver han.
Tirsdag tilkendegav Lars Løkke Rasmussen på Facebook, at han vil betale for rygekabinen.
Men om det bliver Lars Løkke selv, der kommer til at betale eller det bliver Venstres partikasse, der årligt får over 25 millioner i partistøtte fra staten, står ifølge partiets oplysninger til Ritzau onsdag aften fortsat hen i det uvisse.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie