Lektor om konsulat: USA frygter lukning af lufthavn

Et amerikansk konsulat i Nuuk vil ifølge nyhedsbureauet AP åbne allerede næste år, og det er en reaktion på svindende amerikansk indflydelse i Grønland gennem flere år.

Det mener Jon Rahbek-Clemmensen, der er lektor ved Forsvarsakademiet og forsker i blandt andet Arktis og grønlandsk politik.

- USA kan godt forstå, at deres position i Grønland er blevet svækket gennem de sidste ti år.

- Både fordi, at Rusland har opbygget nogle militære installationer i deres del af det arktiske område, men også fordi, at kinesiske firmaer har ønsket at investere i Grønland. Og det bekymrer USA, siger han.

Store kinesiske investeringer i Grønland frygter amerikanerne vil øge den kinesiske indflydelse i landet. Og da USA ønsker at udbygge sin militære tilstedeværelse i Grønland, harmonerer det dårligt.

Derfor har USA været på en "charmeoffensiv" det seneste år og meldte tilbage i maj ud, at man ønskede at genoprette en permanent repræsentation i Grønland.

Det ser nu ud til at blive i form af et konsulat.

- Charmeoffensiven over for Grønland ser man blandt andet ved et ønske om at investere i lufthavne i Grønland, og at man har genåbnet joint committee. Her diskuterer man, hvordan Grønland kan få mere ud af forholdet til USA, siger Jon Rahbek-Clemmensen.

Med flere investeringer håber amerikanerne at kunne presse kineserne ud, og så ønsker de til gengæld at få lov til at installere mere militært isenkram.

- Amerikanerne vil gerne bygge luftforsvar oppe ved Thulebasen. Men en del af luftforsvar handler om, at du skal have mulighed for at sende kampfly i luften.

- Og der er problemet for amerikanerne, at grønlænderne gerne vil lukke lufthaven i Kangerlussuaq. Den er nemlig den eneste, der er kompatibel med kampfly i dag. Men grønlænderne vil hellere bygge lufthavne, hvor der bor grønlændere, siger Jon Rahbek-Clemmensen.

Udenrigsministeriet har ikke ønsket at bekræfte amerikanernes ønske om at oprette et konsulat næste år.

I maj bekræftede ministeriet dog, at det var i dialog med amerikanerne om at øge USA's tilstedeværelse i Grønland.