Blækket på den brede danske aftale om tilslutningen til EU's nye europagt er knap blevet tørt, før statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) retter et frontalangreb på aftalepartnerne Socialdemokraterne og SF. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.
Statsministeren mener, at S og SF's økonomiske plan, Fair Løsning, er i direkte modstrid med europagtens målsætninger, og at S-SF således må forpligte sig til at fremlægge en helt ny økonomisk plan.
- Har man sagt A, må man også sige B. Når man har sagt ja til at forbedre den europæiske konkurrenceevne, så må man også sige B og lægge en økonomisk politik frem, der møder de udfordringer, vi står i, siger Lars Løkke Rasmussen ifølge avisen.
Socialdemokraterne minder statsministeren om, at Danmark kun bliver en del af europagten i kraft af oppositionens stemmer, da DF og LA har stemt imod, skriver avisen.
Derfor kræver finansordfører Morten Bødskov (S) en undskyldning.
- Det er kun en mand fuldstændig uden format, der slår politisk plat på sin aftalepartner, allerede inden han har skrevet under på aftalen i EU. Det er uhørt, siger finansordfører Morten Bødskov (S).
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned