Løkke: Assad bør ikke slippe ustraffet for sine gerninger
Amerikansk-ledet angreb i Syrien har fuld opbakning fra den danske regering. Foto: Reuters/Fabrizio Bensch/arkiv
Reuters/Fabrizio Bensch/arkiv
- I krige er der regler, og dem har Assad groft tilsidesat i Douma, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Frankrig, Storbritannien og USA har fuld opbakning fra den danske regering til det angreb mod udvalgte mål i Syrien, der fandt sted natten til lørdag.
Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
- I krige er der regler, og dem har Assad groft tilsidesat i Douma. Det skal det internationale samfund reagere på.
- Derfor støtter regeringen også det markante militære modsvar fra vore Nato-allierede, Frankrig, Storbritannien og USA. Assad og resten af verdens despoter skal vide, at den slags ugerninger slipper man ikke ustraffet fra, siger statsministeren i en pressemeddelelse.
- Den russiske ledelse bør lægge klar afstand til regimets handling og tage sit ansvar i Syrien alvorligt, siger han.
USA's præsident, Donald Trump, gik natten til lørdag på tv for at annoncere angrebet.
Angrebet, der tog lidt over en time, blev lanceret som svar på sidste weekends angreb med kemiske våben i den syriske by Douma, som Syriens præsident, Bashar al-Assad, beskyldes for at stå bag.
- Det syriske regimes opførsel er rystende og frastødende. Det fremkalder min største foragt, at Assads militær igen har gjort sig ansvarlig for uskyldige børn, kvinder og mænds død med så modbydeligt et våben, siger Lars Løkke Rasmussen.
Også udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) bifalder nattens aktion.
Den danske regering bakker op om nattens angreb i Syrien, men der bliver ikke tale om et aktivt dansk bidrag. Det lyder fra Anders Samuelsen.
- Vi sender et fuldstændigt utvetydigt signal om, at vi bakker op om den aktion, som amerikanerne, briterne og franskmændene nu har indledt.
- Men jeg regner på ingen måde med, at vi skal deltage. Vi deltager aktivt på anden vis. Vi er en af de største donorer i området i forhold til at sørge for stabiliseringsindsats som for eksempel nødhjælp, siger udenrigsministeren.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned