Løkke efter V-krise: Jeg tog for let på det
Balladen i Venstre mellem formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen har ført til spekulationer om, at politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen kan være på vej til at overtage roret i partiet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lars Løkke Rasmussen tager ansvaret for balladen i Venstre. Han har ladet musene lege på bordet, mens han selv tog på sommerferie, siger han til avisen Danmark
Venstres formand Lars Løkke Rasmussen erkender nu i et interview med avisen Danmark, at han selv kunne have gjort mere for at undgå den krise, der har præget partiet efter sommerferien.
- Jeg tog for let på det hen over sommeren, siger Lars Løkke Rasmussen i et interview med avisen.
I interviewet knytter han den aktuelle ballade i Venstre, hvor der blandt andet har rejst sig røster, der taler om at skifte både Løkke og Kristian Jensen ud, alene til kampen om at finde en ny gruppeledelse i partiet.
- Det viser bare, at selv den mest rutinerede engang imellem kan blive for naiv. Jeg burde have forudset, at alle de 43 andre gruppemedlemmer ikke bare ville vente til efter sommerferien med drøftelser om, hvem der skulle sidde i gruppeledelsen.
- Derfor går alt muligt i gang. Det er ringe af mig, at jeg ikke intervenerer, siger Lars Løkke Rasmussen til avisen.
Det var, ifølge avisen Danmark, blandt andet næstformand Kristian Jensen, der var begyndt at lægge planer om at sætte sine folk ind som både gruppeformand og politisk ordfører.
Og da Lars Løkke Rasmussen vendte tilbage efter sommerferie, forsøgte han at sætte sit eget hold med Inger Støjberg som gruppenæstformand, hvilket blev underkendt af gruppen, så Støjberg under stor kritik fra baglandet ikke fik en ledelsesrolle.
- Det er også mit ansvar, når sommeren er slut, at jeg som partiets formand ringer til en avis og fortæller, hvordan landet står. Det blev så ikke mig, men partiets næstformand (Kristian Jensen, der i Berlingske brugte lejligheden til at undsige formanden, red.). Det skaber også noget forvirring, siger Lars Løkke Rasmussen.
Senest har Løkke været nødsaget til at sende en mail til alle Venstres 32.000 medlemmer, hvor han orienterer om situationen og slår fast, at partiets formand lægger linjen, og partiets næstformand ikke har mere magt, end partiets vedtægter foreskriver.
Han understreger overfor avisen Danmark, at det er en myte, at der nogensinde har været en aftale mellem ham og Kristian Jensen om, at de skulle dele formandskabet på en måde, der rækker ud over partiets vedtægter. Der blot slår fast, at næstformanden vikarier for formanden, når han er væk.
- Ved siden af handler det også om at have et tæt og tillidsfuldt samarbejde. Det har vi også haft på almindelig vis, siger Lars Løkke Rasmussen til avisen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned