Løkke går til dronningen med regeringsrokade onsdag
Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv
Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv
To ministre forlader deres poster, og således skal regeringens sammensætning ændres hos dronningen.
Onsdag vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gå til dronningen for at ændre i regeringens sammensætning.
Det skriver Løkke i en pressemeddelelse tirsdag aften.
- Søren Pind og Esben Lunde Larsen har igennem mange år ydet en flot indsats i Folketinget, regeringen og Venstre. De har arbejdet hårdt for vores land, og det skylder jeg dem en stor tak for.
- De udtræder nu begge af regeringen, og i lyset heraf går jeg til dronningen i morgen for at foretage justeringer i regeringens sammensætning, lyder det.
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) har meddelt statsministeren, at han ønsker at udtræde af regeringen og Folketinget.
Dermed stopper han som minister og forlader dansk politik, hvor han ellers har været velbevandret siden 1980'erne.
- Tak for denne gang, skriver Søren Pind på Twitter tirsdag aften.
Blot få minutter efter, at han fortalte offentligheden om, at han trækker sig som minister, offentliggjorde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at han ikke genopstiller ved næste folketingsvalg.
Efter knap 13 år i dansk politik opgiver Esben Lunde sin ministerpost og stiller den til rådighed, så statsministeren kan sammensætte en ny regering.
- Tiden er nu til at prøve noget nyt - det bliver spændende at se hvad, skriver han blandt andet på sin facebook-side.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned