Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sætter 10 mål for det danske velfærdssamfund i de kommende årtier.
På Venstres landsmøde beskriver han Danmark som "verdens lykkeligste land", men han understreger, at det ikke er nogen naturlov i fremtiden. Danmark skal have "bindende, operationelle" mål, der skal "fintune" samfundet, forklarer han.
De 10 mål er:
- Danmark skal i 2020 være blandt de 10 rigeste lande i verden målt i BNP per indbygger.
- I 2020 skal Danmark være blandt de tre lande i verden med flest vækstiværksættere.
- I 2020 skal det samlede danske arbejdsudbud være blandt de 10 højeste i verden.
- I 2020 skal danske skolebørn være i top fem internationalt i læsning, matematik og naturfag.
- I 2020 skal Danmark have mindst et universitet i top 10 i Europa.
- I 2020 skal middellevetiden i Danmark være blandt de 10 højeste i verden
- I 2020 skal Danmark være blandte verdens tre mest energieffektive lande og være blandt de tre lande, der løfter andelen af vedvarende energi mest.
- I 2020 skal Danmark være blandt de bedste lande i EU til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet.
- I 2020 skal sandsynligheden for at være udsat for en forbrydelse være blandt de laveste i Europa.
- I 2020 skal den danske økonomi fortsat være blandt de fem stærkeste i verden.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie