Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, giver pæne karakterer til Lars Løkke Rasmussens nytårstale. Partiets formand, Pia Kjærsgaard, roser statsministerens planer om at forbedre folkeskolen, så børnene bliver dygtigere til at læse.
- Men statsministeren må ikke glemme, at forudsætningen for at blive en god samfundsborger er undervisning i og forståelse for demokrati, ytringsfrihed, ligestilling og andre grundlæggende danske som vestlige værdier, ellers forbliver hans vision om at slippe af med parallelsamfundene tom snak, siger hun i en skriftlig kommentar.
Pia Kjærsgaard glæder sig over, at statsministeren nu fokuserer fuldt på danske forhold efter FN's klimatopmøde i København.
- Det er fint med mere faglighed i folkeskolen. Jeg tror, at det også skal udbygges med ungdomsuddannelserne, siger Pia Kjærsgaard.
Til gengæld skilles vejene, når Lars Løkke slutter nytårstalen med positive ord om indvandrere fra ikke vestlige lande.
- Folk, der ikke vil det danske samfund noget positivt, er selvfølgelig ikke velkomne. Der synes jeg, at han favner alt for bredt, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned