Løkke skal tilbringe nat ved grønlandsk indlandsis
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med en af Siriuspatruljens slædehunde i Grønland. Foto: Statsministeriet/Ritzau Scanpix
Statsministeriet/Ritzau Scanpix
Siriuspatruljen har siden fredag haft statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på besøg i Grønland.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal sammen med Siriuspatruljen overnatte i kanten af indlandsisen i Grønland, hvor han har opholdt sig siden fredag.
Det oplyser Statsministeriet.
Det hidtil hemmeligholdte besøg aflægges på den østgrønlandske kyst ved Siriuspatruljens hovedkvarter, Daneborg, på halvøen Wollaston Foreland.
Ifølge Lars Løkke Rasmussen har Arktis oplevet en øget militær aktivitet fra særligt russisk side. Og her spiller Siriuspatruljen en afgørende rolle.
- Russerne skal vide, at vi holder øje med hvert skridt de tager i forhold til dansk territorium, siger Lars Løkke i en skriftlig kommentar.
Af den grund er der i det nye forsvarsforlig blevet afsat i alt 720 millioner kroner til at styrke alt fra overvågning til operative indsatser i Arktis, lyder det.
Forliget er gældende fra i år og frem til 2023.
- Der er enighed mellem de arktiske stater om, at vi løser politiske spørgsmål og eventuelle problemer ad fredelig vej.
- Vi ønsker, at Arktis skal være et lavspændingsområde - det påhviler alle de arktiske stater at sørge for, at det forbliver sådan, siger Lars Løkke.
Siriuspatruljen er en lille, militær specialenhed, som tilbagelægger enorme afstande i det nordøstlige Grønland på slæderejse.
Besøget givet et unikt indblik i patruljens hverdag og leveforhold, siger Lars Løkke.
- Deres helt særlige livsbetingelser sikrer, at vi i København og Nuuk ved, hvad der sker i Arktis.
- De er langt væk fra deres familier og venner, og deres omgivelser er barske. Jeg har stor respekt for det arbejde, de udfører. Det er ikke for slapsvanse, siger han.
Det er ikke mere end halvanden måned siden, at Lars Løkke Rasmussen sidst besøgte Grønland. Her medbragte han 700 millioner kroner til to nye lufthavne i byerne Nuuk og Ilulissat.
Det danske bidrag udløste en regeringskrise i Grønland. Under stor protest valgte partiet Partii Naleraq 9. september at træde ud af regeringskoalitionen.
Partiet ønsker øget uafhængighed af Danmark. Det fik den kun fire måneder gamle regering til at kollapse.
10. september indgik statsministeren en aftale om lufthavnsprojekterne med regeringsformanden Kim Kielsen, leder af partiet Siumut.
Først 2. oktober lykkedes det for partierne Siumut samt Attasut at danne en mindretalsregering, der ønsker at vedtage aftalen med Danmark.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie