Løkke søger inspiration til fremtidens arbejdsmarked
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal holde inspirationsmøde om fremtidens arbejdsmarked på mandag. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Statsministeren vil finde løsninger til, hvordan "vi bliver et rigere samfund, der får alle med".
Under overskriften "Partnerskab om fremtidens arbejdsmarked" har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mandag inviteret eksperter, virksomheder, ministre og arbejdsmarkedets parter til inspirationsmøde på Marienborg.
- Det, Danmark vi kender i dag, bygger på, at vi gennem generationer har handlet med andre nationer og udnyttet de teknologiske muligheder maksimalt.
- Vi skal hele tiden være et skridt foran udviklingen, så vores virksomheder også vokser fremover og skaber velstand, siger Løkke i en pressemeddelelse.
- Samtidig skal vi ikke være blinde for, at udviklingen kan gå så stærkt, at mange føler sig utrygge. Det skal vi tage alvorligt.
- Fremgang skal ikke være for de få, men løfte hele vores land. Danskerne skal se med fortrøstning på fremtiden og have mulighed for at gribe den.
- Derfor samler jeg folk med erfaring og gode idéer til et møde på Marienborg på mandag. Jeg glæder mig til at få inspiration til, hvordan vi bliver et rigere samfund, der får alle med, lyder det fra Løkke.
Blandt andre direktør og stifter af Singularity University, Rob Nail, holder et indlæg om, hvordan teknologi forandrer verden.
Tillidsmand Jan Grimstrup fra KP Komponenter, professor Philipp Schröder, Aarhus Universitet og Global Chief Operating Officer Helle Valentin fra IBM kommer også til at debattere fremtidens arbejdsmarked.
Mødet begynder klokken 10.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned