Løkke vil øge eksporten med mere tyskundervisning
Statsminister Lars Løkke Rasmussen barsler med en Tysklands-strategi, der skal øge eksporten sydpå.
Tyskland er allerede Danmarks vigtigste handelspartner, men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tror, at der er potentiale til endnu mere samhandel mellem de to lande.
Derfor barsler han med en ny Tysklands-strategi, der skal øge eksporten særligt til Sydtyskland, der lige nu er vækstmotor i forbundsrepublikken.
Og selv om strategien endnu ikke er på plads, skal mere tyskundervisning bane vejen for et forstærket handelssamarbejde, siger Løkke i forbindelse med sit besøg i München hos en række danske virksomheder, der er lykkedes med at få fodfæste på det tyske marked.
- Vi så meget gerne, at danskerne blev bedre til tysk. Selv om de taler et ganske udmærket engelsk her, så siger de virksomheder, som jeg har talt med, at man ud over at være til stede lokalt også skal kende kulturen og kunne tale og forstå tysk, hvis man vil begå sig, siger Løkke.
Den nye strategi vil også give et bud på, hvilke sektorer og brancher, der kan have særlig interesse i at kigge mod Tyskland, og så vil den have fokus på Sydtyskland.
Her er eksporten pr. indbygger kun en sjettedel af, hvad den er i Nordtyskland, og det endda på trods af, at sydlige delstater som Bayern og Baden-Württemberg er de klare vækstmotorer nu.
- Det er et forsøg på at løfte vores engagement i syd op på niveau med det, vi har i nord.
- Det økonomiske vækstpotentiale er mod syd, og den stigning, der har været i vores samhandel, er drevet af Sydtyskland. Derfor er det naturligt at lægge energien her.
Lars Løkke Rasmussen tør endnu ikke sætte en dato på, hvornår den nye Tysklands-strategi er klar.
Danmark eksporterer varer for mere end 100 milliarder kroner til Tyskland hvert år, og dermed stammer knap hver femte eksportkrone herfra.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned