Lars Løkke Rasmussen (V) forsømmer at træde i karakter som statsminister med sin første nytårstale, siger Socialdemokraternes næstformand, Nick Hækkerup.
- Talen mangler konkret indhold, handling og mere end alt andet: Lederskab. Der mangler simpelthen noget retning af, hvor vi skal hen med Danmark, siger han.
Lars Løkke forklarer hverken, hvad han vil gøre ved den økonomiske krise eller klimaet, påpeger Nick Hækkerup.
- Han man være den eneste mand i verden, som ikke kan se, at klimatopmødet var en fiasko. Selv Connie Hedegaard har haft mod og mandshjerte nok til at kalde det skuffende, siger han.
Statsministeren mangler ikke alene at give bud på klimaet, men også på andre afgørende temaer, mener Socialdemokraternes næstformand.
- Hvad gør vi ved arbejdsløsheden, bandekriminaliteten og integrationen? Hvad gør vi ved de helt nære problemer, som vi bokser med herhjemme, spørger Nick Hækkerup.
Uden at savne Løkkes forgænger, Anders Fogh Rasmussen, er han tæt på at blive nostalgisk.
- Fogh havde dog nogle nytårstaler, hvor der var kant, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned