Lolland er svag favorit til at huse atomskrald
Foto: Polfoto
Polfoto
Området ved Rødbyhavn på Lolland er umiddelbart en smule mere velegnet end de fem andre mulige slutdepoter for det radioaktive affald på Risø. Det skriver Politiken fredag.
Vurderingen fremgår af de seks omegnsstudier, som De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) i går afleverede til Sundhedsministeriet.
Den tvivlsomme ære som foreløbig favorit til at huse affaldet skyldes blandt andet, at lerlagene ved Rødbyhavn er »uforstyrrede« og »forventes at kunne tilbageholde et eventuelt udslip af radioaktivt materiale«. Rødbyhavn har heller ikke jordskælv eller særlige drikkevandsinteresser. Der er heller ikke nogen af den type turistattraktioner, som fremhæves under et par af de andre områder. Vurderingen af Østermarie-Paradisbakkerne på Bornholm nævner eksempelvis Brændegårdshaven.
Intet er dog afgjort endnu. For det første har eksperterne ikke klart anbefalet nogen af områderne. Man mangler en såkaldt strategisk miljøvurdering, både af de seks områder og af fortsat lagring i et såkaldt mellemlager på Risø. Det er på Risø, at hovedparten af atomaffaldet er oparbejdet i de forsøgsreaktorer, der kørte 1957-2001.
Hertil kommer, at et folketingsflertal har pålagt sundhedsminister Astrid Krag (SF) at undersøge mulighederne for, om vi kan lade udlandet tage skraldet.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie