Mærkningsordning skal profilere sunde børnehaver og skoler
Mange børn og unge har usunde madvaner. En mærkningsordning kan være en del af løsningen, mener regeringen.
Når forældre fremover skal vælge skole og dagtilbud til deres børn, vil et sundhedsmærke indikere, hvor meget stedet vægter sundhed.
Det er i hvert fald, hvad regeringen håber på, efter at den onsdag har fremlagt en ny strategi for at forbedre madvaner og sundhed hos forældre og deres børn.
Strategien består af 14 initiativer, der blandt andet omhandler mere maddannelse og et nationalt forum for mad, måltider og sundhed.
En af anbefalingerne går ud på, at dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser frivilligt kan vælge sundhedsmærkning for at profilere sig i forhold til sundhed.
- Mærkningsordningen vil gøre det nemt for forældrene at få indsigt i skolernes sundhedsprofil, så de på den baggrund kan træffe de valg, der passer til deres familie, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) i en pressemeddelelse.
Men ifølge Undervisningsministeriet skal mærkningsordningen først udvikles med hjælp fra eksperter og erfaringer fra lignende ordninger.
Derfor er det endnu ikke fastlagt, hvilke kriterier skoler og daginstitutioner skal opfylde for at få sundhedsstemplet.
Undervisningsministeriet forventer, at ordningen vil blive præsenteret for landets skoler og daginstitutioner ved begyndelsen af næste skoleår.
Det er Miljø- og Fødevareministeriet, Undervisningsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt Børne- og Socialministeriet, der står bag initiativerne.
Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening (KL), men her ønskede man ikke at forholde sig til strategien.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned