Måling: Vilhelmsen risikerer lynnederlag
SF's nyudnævnte leder, Annette Vilhelmsen, står over for sin første store udfordring som partiformand og risikerer et hurtigt politisk nederlag, når regeringen inden længe skal finde et flertal bag finansloven for næste år.
En ny Megafonmåling for Politiken og TV 2 viser, at 55 procent af de 1.046 adspurgte mener, at det vil være et politisk nederlag for Vilhelmsen, hvis regeringen indgår et finanslovforlig med de borgerlige partier frem for Enhedslisten.
Kun 18 procent af de adspurgte er uenige i, at det vil være et politisk nederlag, mens 21 procent hverken er enige eller uenige.
Enhedslistens fungerende politiske ordfører, Stine Brix, mener, at forhandlingerne om næste års finanslov vil vise, om Vilhelmsens indtræden som erhvervs- og vækstminister samt Holger K. Nielsens (SF) indtog på skatteministerposten har haft en reel betydning.
- Vi kan først måle regeringen og de nye ministre på, om de blevet rødere eller ej, når de har lavet noget politik. Og der er finansloven en oplagt mulighed, siger hun til Politiken.
- Annette Vilhelmsen og regeringen står over for et meget klart politisk valg. De kan vælge at lave en blå finanslov eller en rød finanslov, tilføjer Stine Brix.
Vilhelmsen gjorde efter sin ministertiltræden tirsdag det klart, at hun ikke ville forholde sig til udsigten til et vælgernederlag, hvis finansloven bliver indgået med Venstre.
- Det er rigtig vigtigt for mig at sige, at vi har lagt nogle ting frem i finansloven. Og det er nogle af de ting, vi gerne vil som regering. Det er blandt andet uddannelse, arbejde og det grønne. Alle de gode ting, sagde den nyslåede SF-formand og minister.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned