Måling viser dødt løb mellem rød og blå blok inden valg
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har været meget aktiv i sit partis valgkamp de seneste uger. Foto: /ritzau/Tim Kildeborg Jensen/arkiv
/ritzau/Tim Kildeborg Jensen/arkiv
Med en dag til kommunalvalget ligger rød og blå blok side om side i en landspolitisk meningsmåling.
Der er dødt løb mellem rød og blå blok i dansk politik.
Det viser en ny landspolitisk måling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.
Rød blok står til 50,4 procent af stemmerne. Blå blok får 49 procent af stemmerne.
Målingen er den sidste af slagsen fra Voxmeter, inden der tirsdag skal stemmes til kommuner og regioner. Den er foretaget i perioden 13.-19. november.
Socialdemokratiet er fortsat det største parti. Hvis der var folketingsvalg i morgen, ville partiet få 26,1 procent af stemmerne. I forhold til målingen en uge tidligere er Socialdemokratiet gået 0,7 procentpoint tilbage.
Til gengæld er Dansk Folkeparti gået frem i forhold til den forrige måling. I den seneste måling får DF 18,3 procent af stemmerne. I den forrige fik partiet 17,5.
VLAK-regeringens støtteparti jagter sin første borgmesterpost ved kommunalvalget.
I Københavns Kommune er Carl Christian Ebbesen (DF) i dag kultur- og fritidsborgmester.
Men i modsætning til landets øvrige kommuner uddeles der syv borgmesterposter i København. Den øverste borgmester er overborgmester Frank Jensen (S).
Derfor har DF fortsat sin første "rigtige" borgmester til gode.
Venstre er i målingen det største parti i blå blok. Statsministerpartiet får 19,5 procent af stemmerne.
Meningsmålingen har en maksimal statistisk usikkerhed på plus/minus 2,7 procentpoint.
I målingen er 1025 repræsentativt udvalgte personer over 18 år via telefon blevet spurgt, hvilket parti de ville stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen.
Meningsmålingen er dermed ikke et udtryk for, hvordan det kommer til at gå partierne ved kommunalvalget 21. november.
Men forskning på området viser, at landspolitisk med- eller modvind til et parti godt kan smitte af på vælgernes stemmeafgivning til kommunalvalget.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned