Mange elbilejere betaler for meget for at oplade bilen
Ladestanderne skyder op rundt omkring i Danmark i takt med, at der bliver solgt flere og flere elbiler. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Konkurrencerådet har syv anbefalinger til at gøre markedet for opladning af elbiler mere gennemskueligt.
Det er for vanskeligt at gennemskue markedet for opladning af elbiler.
Sådan lyder vurderingen fra Konkurrencerådet, der har undersøgt markedet og på den baggrund kommer med syv anbefalinger til, hvordan man kan styrke konkurrencen.
Undersøgelsen har nemlig vist, at det langt fra er alle ejere af elbiler, der har den for dem økonomisk mest fordelagtige ladeløsning.
Konkurrencerådet mener, at op mod halvdelen af alle elbilister med hjemmeopladning kunne få opladningen billigere, end det er tilfældet nu.
Og rådet vurderer, at de i snit har betalt 70 procent mere end den billigste løsning.
Konkurrencerådets formand, Christian Schultz, konkluderer blandt andet på den baggrund, at markedet for opladning af elbiler er svært at navigere på.
- Vores analyser viser, at det danske marked adskiller sig væsentligt fra det, vi ser i sammenlignelige lande, blandt andet som følge af den måde, vi har indrettet reguleringen på.
- Det skader konkurrencen og medfører, at det er dyrere at oplade en elbil, end det behøver at være, siger han.
Konkurrencerådet kommer med syv anbefalinger til, hvordan man kan gøre det nemmere og billigere at vælge den rigtige ladeløsning.
En af dem går ud på at fjerne den ordningen med refusion af elafgift, fordi den gør det svært at gennemskue priserne og betyder, at et operatørskift kan koste flere tusinde kroner.
Konkurrencerådet mener også, at pakker indeholdende opladning både hjemme og ude bør forbydes de kommende fem år. Pakkeløsningerne gør det blandt andet svært for mindre aktører at komme ind på markedet, og det er skadeligt for konkurrencen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned