Medie: Gammel kending bliver S-partisekretær
Tidligere presse- og kampagnechef hos Socialdemokraterne bliver tirsdag udnævnt som ny partisekretær.
S-formand Mette Frederiksen får en sikkert socialdemokratisk støtte i partiets nye partisekretær, Jan Juul Christensen, der formelt godkendes tirsdag af hovedbestyrelsen. Det skriver Altinget.
Jan Juul Christensen kommer fra en stilling som partner i public affairs-selskabet Rud Pedersen og har været pressechef for Socialdemokraterne fra 2000-2003.
Den nye partisekretær har også selv prøvet kræfter som folkevalgt. Således sad han i byrådet for Socialdemokraterne i Greve fra 1990-1998.
Derudover tæller hans CV debatredaktør på dagbladet Aktuelt, journalist i Socialdemokraternes nyhedstjeneste og kampagnechef for tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen til EU-Parlamentet i 2003-2004.
Jan Juul Christensen afløser Lars Midtiby, der har været Socialdemokraternes partisekretær siden 2007. Midtiby skal være direktør for Danske Handicaporganisationer.
Jan Juul Christensen har ikke selv ønsket at give en kommentar til Altinget, men opfordrer mediet til at vente til tirsdag klokken 14, hvor hovedbestyrelsen mødes.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned