Medier: Skatteaftale er meget tæt på
Foto: Torkil Adsersen /Scanpix
Torkil Adsersen /Scanpix
Regeringen er ifølge flere politiske kommentatorer tæt på at indgå en skatteaftale med Venstre og De Konservative.
Det ingen for få timer siden troede muligt, ser nu ud til at blive en realitet.
Ifølge politisk kommentator Hans Engell vil et forlig med de borgerlige partier betyde, at regeringen vil gå med på Venstres krav om at frede rentefradraget og pensionisterne, skriver ekstrabladet.dk.
Venstre, der meldte sig ind i forhandlingerne igen torsdag aften, efter at Lars Løkke Rasmussen ellers havde meldt partiet ude, har hele tiden sagt, at partiet hverken vil være med til at forringe boligejernes rentefradrag eller beskære folkepensionen for velstillede ældre.
Samtidig kræver partiet fortsat markante skattelettelser.
- Vores hovedbudskab er, at på nær det med folkepensionisterne og boligejerne, så er vi fleksible, sagde Venstres finansordfører, Peter Christensen, da han gik ind til forhandlingerne fredag eftermiddag.
Ifølge flere kommentatorer indeholder aftalen syv milliarder kroner i skattelettelser, og boligejerne og pensionisterne bliver fredet.
Først på aftenen fredag er De Konservatives leder, Lars Barfoed, og skatteordfører Brian Mikkelsen stødt til forhandlingerne mellem regeringen og Venstre i Finansministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned