Meldt til politiet: Rougs valgbanner stjålet igen
Foto: Privatfoto
Privatfoto
Folketingskandidat Kasper Roug (S) fra Lolland har for anden gang fået stjålet et stort valgbanner. Han er vred og vil melde tyveriet til politiet.
Valgkampen frem mod folketingsvalget på næste onsdag er en travl tid for alle de politikere, der har ambitioner om at blive en del af Folketinget efter valget og derfor kæmper om vælgernes opmærksomhed og gunst.
Men nogen har tilsyneladende set sig sure på Kasper Roug,der er Socialdemokratiets spidskandidat i Lollandkredsen - eller i hvert fald på et 2,5 gange 1 meter stort valgbanner, han har haft hængende på en privat grund ved Sakskøbingvej 3 i Guldborgsund Kommune.
Banneret er nemlig blevet klippet ned og stjålet, og det er nu anden gang i løbet af valgkampen, at den skæbne overgår et af Kasper Rougs bannere, så nu vil han melde tyveriet til politiet.
- Jeg bliver lidt vred, for jeg synes ikke, det er rimeligt, at man gør sådan noget. Det er for ringe og noget, man burde holde sig for god til.
- Vi er i gang med en af de vigtigste demokratiske processer i Danmark, nemlig processen om, hvem der skal sidde i Folketinget. Det er jo ikke bare fest og cirkus - det er stort alvor, når vi kandidater forsøger at gøre borgerne opmærksomme på vores politiske budskaber. Det er en skam, at det skal være sådan, siger Kasper Roug.
På trods af, at det altså nu er anden gang, at et af hans bannere forsvinder, så har han ikke tænkt sig at give op. Han vil derfor hænge et nyt banner op.
- Jeg er lidt spændt på at se, om det sker igen. Første gang, det skete, var tre-fire dage, før valget blev udskrevet. Dengang har der måske været nogen, som troede, at det var ulovligt, men det stod på privat grund, og der er ikke nogen andre, end ham, der har grunden, der skal bestemme, om mit banner må hænge der, lyder det trodsigt fra Kasper Roug.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned