Minister fastholder bremse på kommunale investeringer
Der er ikke plads til, at kommunerne bruger flere penge på investeringer i nye anlæg, lyder det fra minister.
Kommunerne jamrer. Sådan lød det sidste år fra daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til landets kommuner.
Tilgangen til kommunerne hos den nye finansminister Kristian Jensen (V) er en helt anden.
- Jeg oplever ikke jammer fra jer i kommunerne. Faktisk oplever jeg kommuner, der tager ansvar. Også ved besværlige sager, siger Kristian Jensen foran hundredvis af kommunale topfolk på Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg.
Men selv om finansministeren roser kommunerne for at tage ansvar, så er han ikke indstillet på at åbne for flere kommunale investeringer, sådan som kommunerne har efterlyst.
- Vi har en fælles opgave i at forbedre den offentlige service inden for rammerne af den økonomi, vi har i dag, siger Kristian Jensen.
Kommunerne har efterlyst mulighed for at få lov til at bruge flere penge på anlæg som eksempelvis veje, skoler og plejehjem.
Men det må kunne klares inden for den nuværende anlægsramme, lyder det fra finansministeren.
- Dansk økonomi er inde i en god udvikling med fremgang for beskæftigelsen. Men vi skal undgå overophedning og flaskehalse på arbejdsmarkedet, lyder det fra finansministeren.
Mens Kristian Jensen ikke har til sinds at lade kommunerne bruge flere penge, så roser han kommunerne for at tage ansvar.
- Det er helt afgørende, at I tager ansvar, også når der er møgsager ude i de enkelte kommuner, siger Kristian Jensen.
Han nævner som eksempel, at ældreområdet har været under kritik for ikke at give ældre borgere en værdig pleje.
Det er kommunernes ansvarsområde, og her er det ifølge Kristian Jensen afgørende, at sorteper ikke sendes videre.
- Hvis I dukker jer eller skyder skylden på regeringen, så er I selv med til at lægge grunden til en strammere kontrol med kommunerne, siger han.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned