Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup (S) kræver nu en redegørelse fra Brønderslev Kommune i sagen om seksuelt misbrug af en 10-årig pige i kommunen.
- Det, jeg har læst i medierne om den nye sag om overgreb, vidner jo om en ganske forfærdelig sag. Derfor ser jeg frem til at læse redegørelsen fra kommunen om den meget tragiske sag, skriver ministeren i en kortfattet mail til Ritzau.
Det har ikke været muligt at få yderligere kommentarer fra ministeren og derfor få præcist svar på, hvad der får Karen Hækkerup til at kræve redegørelsen. Lørdag kom det frem, at en af de sigtede i sagen, en 78-årig mand tidligere er dømt for seksuelt misbrug af en mindreårig.
I 2007 blev den 78-årige, som bliver omtalt som en pap-oldefar til pigen, idømt to års betinget fængsel for seksuelt misbrug af dengang 9-årig pige. Overgrebene fandt ifølge avisen sted helt tilbage i 1991, og manden fik på grund af sin høje alder kun en betinget dom.
Ifølge kommunaldirektør i Brønderslev Kommune, Søren Steensen, kendte kommunen ikke noget til, at den 78-årige er tidligere dømt for sexmisbrug af et barn.
I alt er fire mænd varetægtsfængslet i sagen om groft sexmisbrug af den 10-årige pige.
De sigtede er henholdsvis 78, 46, 31 og 29 år gamle. Det er sigtelserne mod den 78-årige, der er mest alvorlige.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie