Tyskland har ikke noget at komme efter med sin kritik af dansk grænsekontrol. Tyskland er et af otte andre EU-lande, som anvender samme grænsekontrol.
Det siger skatteminister Peter Christensen (V) til avisen Der Nordschleswiger.
Otte EU-lande anvender den samme grænsekontrol, som Danmark indfører med toldere og flere stikprøver. Det siger skatteministeren efter en forespørgsel blandt EU-landene.
Derfor er Peter Christensen fuldstændig uforstående overfor den tyske kritik, "når Tyskland selv praktiserer den samme form for grænsekontrol, som Danmark nu vil indføre".
Skatteministeren venter de første 50 ekstra ansatte toldere klar til den nye kontrol døgnet rundt i dagene efter grundlovsdag den 5. juni. Han er sikker på, at kritikken viser sig uberettiget.
- Danmark overholder Schengenaftalen, og vi garanterer EU´s frie bevægelighed. 99 procent af bilisterne ved de store grænseovergange vil blive vinket igennem.
- De skal ved grænsen bare lette foden en lille smule fra speederen, siger Peter Christensen til Der Nordschleswiger.
Den øgede kontrol ved de danske grænser er en del af regeringen 2020-pakke, som er forhandlet i land for nylig.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned