Socialdemokraternes og SF skyder milevidt over målet i partiernes vurdering af, hvor mange job deres økonomiske 2020-plan "Fair Løsning" vil skabe.
Sådan lyder vurderingen fra Finansministeriet, der har gennemgået den røde plan.
Ifølge S og SF selv vil partierne skabe 150.000 job frem mod år 2020. Men ifølge Finansministeriet vil den røde plan måske blot få 17.000 flere i beskæftigelse - altså 133.000 job færre end annonceret.
- "Fair Løsning" er et kæmpe bluffnummer, og de her beregninger fra Finansministeriet afslører fuldstændig hulheden i den plan, siger venstres Torsten Schack Pedersen, der har bedt Finansministeriet regne på tallene.
Finansministeriet skønner, at den røde plan allerhøjst vil skabe 98.000 job, hvilket dog stadig er en tredjedel mindre end målet.
Finansministeriet har tidligere anført, at "Fair løsning" er underfinansieret med mindst 11 milliarder.
Finansministeriet anfører, at det især er oppositionens beregninger på, hvor mange arbejdsplader der skabes ved at få flere unge hurtigt gennem en uddannelse.
Her regner S og SF med, at det vil skabe 20.000 job, men ifølge Finansministeriet vil det blot skabe 4.000 job.
Oppositionen og Finansministeriet er også dybt uenige om, hvor mange job der er at hente på "bedre integration" .
Her regner Socialdemokraterne og SF med 10.000 flere job, men Finansministeriet anfører et stort, rundt nul.
- Nu er vi kommet ind under de pæne overskrifter i planen, og det viser sig jo tydeligvis, at de ikke kan tåle et nærmere eftersyn, siger Torsten Schack Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned