Morten Østergaard: Løkke får ingen redningskrans fra os
De Radikales leder, Morten Østergaard, kan glæde sig over, at partiet ligger til stort set at blive fordoblet ved onsdagens folketingsvalg. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau ScanpixPhilip Davali/Ritzau Scanpix
Lars Løkke Rasmussen håber på en regering hen over midten. De Radikale ønsker ny retning og ny statsminister.
De Radikales leder, Morten Østergaard, er fast besluttet på at lade Socialdemokraternes Mette Frederiksen få chancen for at danne en ny regering efter valget.
Sådan lød det fra De Radikales leder, Morten Østergaard, da han onsdag morgen ankom med sin kone til Sundby Idrætspark på Amager i København, hvor han selv skal stemme.
- Vi vil gerne give Mette Frederiksen chancen for at danne regering. Vi kommer ikke til at smide en redningskrans til Lars Løkke Rasmussen.
- Men der følger betingelser med. Det er ikke nok med en ny statsminister. Vi skal have en ny politisk retning. Det er jeg garant for.
- Så hvis man er bange for at spilde sin stemme, så er der kun os at stemme på, for uanset hvad afgør vi, at der kommer forandring, siger Morten Østergaard.
Annonce
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) opgav tirsdag drømmen om ny regering i blå blok og vil nu arbejde på en regering hen over midten.
Morten Østergaard mener, at der er brug for en ny person i spidsen for Danmark.
- Vi ønsker et opgør med politikere, der vil sige og gøre hvad som helst for at bevare magten.
De Radikale står i meningsmålingerne til stor fremgang.
Ifølge Voxmeter ligger partiet til at få 8,9 procent af stemmerne, hvilket vil være næsten en fordobling i forhold til valget i 2015.
Morten Østergaard fra De Radikale stemmer i Sundby Idrætspark på Amager i København onsdag formiddag. Han ankommer sammen med sin kone, Line. Foto: Martin Sylvest/Ritzau ScanpixMartin Sylvest/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned