Vælgernes dom er klokkeklar: Hvis der kom valg i morgen, ville de gøre
Socialdemokraterne til det største parti med 26,2 pct. og dets formand Helle
Thorning-Schmidt til statsminister, da den røde blok vinder 90 mandater.
Det skriver dagbladet Børsen på baggrund af en ny meningsmåling fra Greens Analyseinstitut.
Sejren i meningsmålingen til rød blok kan især tilskrives SF's markante
fremgang siden sidste valg, så det ryster ikke partiets gruppeformand, at SF
går en kende tilbage til 16,9 pct. fra 18,4 pct. i januar.
- De sidste ni målinger, der er kommet fra forskellige institutter har vist rødt
flertal, så det har manifesteret sig, at flertallet er ved at skifte, siger SF's gruppeformand, Ole Sohn.
Men selv om Venstre må indkassere en vælgerlussing med en tilbagegang til 24 pct., og taber regeringsmagten, hvis målingen bliver til virkelighed, mener partiet, at det er for tidligt for oppositionen at lade champagnepropperne springe:
- Vi har før været mere bagud og alligevel vundet, men man skal tage det
alvorligt, for man bliver straffet for at have så mange dårlige sager som nu, siger Venstres politiske ordfører, Peter Christensen til Børsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie