EU skal skyde flere penge i København klimakamp, blandt andet hovedstadens grønne projekt med en ny CO2-neutral bydel i Nordhavnen i 2050.
Sådan lyder det fra Københavns overborgmester, Frank Jensen (S).
- Pengene fra EU kan være med til at udvikle en C02-neutral bydel i Nordhavnen og måske endda sørge for, at bydelen bliver skabt, så den producerer mere energi, end den selv bruger, siger han.
Overborgmesteren har planer om, at der i 2050 i den nye grønne bydel skal bo 40.000 mennesker og være et lige så stort antal arbejdspladser.
- Det er byerne, der skaber vækstgrundlag for fremtidens beskæftigelse, så det er det helt rigtige at bruge pengene til at skabe grønne løsninger der, siger han.
Frank Jensen tiltrådte for nylig formandsposten i Eurocities, der er en Bruxelles-baseret interesseorganisation for Europas storbyer. Og i den forbindelse forsøger han nu at sætte skub i EU's støtte til de europæiske byers grønne vækstplaner.
Flere penge til Europas største byer vil højst sandsynligt betyde, at EU skal bruge færre penge på de mindre velstillede regioner og byer.
Overborgmesteren mener dog ikke, at en højere EU-støtte til storbyerne kommer til at gå ud over "Udkantseuropa".
- Den udviklende del af Europa får også adgang til nye teknologier. Det er den udviklede del, der skaber fremtidens arbejdspladser, og teknologierne vil efterfølgende blive transformeret til Øst- og Centraleuropa, siger han.
Får Frank Jensen held med at sikre Europas storbyer flere penge, kommer EU-midlerne dog ikke til at ryge direkte ned i Københavns kommunekasse.
Penge skal gå til partnerskaberne mellem forskning, industri og byerne, siger overborgmesteren.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned