Nye internationale uddannelser skal fastholde udenlandsk arbejdskraft
Elevantallet på IB-uddannelserne forventes at stige 70 procent frem mod 2033. Regeringen åbner i dag for et udbud, der skal tilføje tre nye uddannelser med henblik på at fastholde den internationale arbejdskraft i Danmark. (Arkivfoto).
Anni Matthiesen (V) under pressemøde om ny aftale om fordelingen af midler på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2024-2027 (SSA-midlerne) i Social-, Bolig- og †ldreministeriet i København, torsdag den 2. november 2023. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tre nye engelsksprogede ungdomsuddannelser skal få internationale medarbejdere til at blive boende i Danmark.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Andelen af international arbejdskraft i Danmark vokser og vokser.
Og efterspørgslen på engelsksprogede uddannelser stiger i takt.
Derfor åbner Børne- og Undervisningsministeriet nu for et udbud med henblik på at etablere tre nye IB-uddannelser.
- Vi er nødt til at lave en ny udbudsrunde for at kunne fastholde den internationale arbejdskraft, siger børneordfører i Venstre Anni Matthiesen.
IB står for International Baccalaureate. Uddannelsen er en toårig engelsksproget gymnasial uddannelse.
Annonce
Der er på nuværende tidspunkt 13 offentlige og 3 private IB-udbud i Danmark.
I 2023 var 2105 elever i gang med en IB i Danmark.
Copenhagen International School er et af de 16 steder i Danmark, hvor man kan få en IB-uddannelse. Skolen har knap 1000 elever med over 80 forskellige nationaliteter. (Arkivfoto). Foto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix
Og en undersøgelse fra Epinion lavet for ministeriet forudsiger, at antallet vil stige med 70 procent frem mod 2033.
Regeringen vil derfor tilføje yderligere tre uddannelsessteder til udbuddet, i håb om at flere internationale medarbejdere vælger at blive boende, mens deres børn er under uddannelse.
Og i Dansk Industri er man begejstret for den melding.
- Arbejdskraft er vores vigtigste valuta, og derfor er det helt afgørende, at vi kan tiltrække internationale talenter og deres familier til Danmark.
- Hvis børnene trives og har det godt, så er der også større sandsynlighed for, at forældrene bliver boende, lyder det fra vicedirektør i organisationen, Signe Tychsen Philip.
Udbuddet løber frem til den 1. oktober 2025, og det kan søges af alle gymnasiale uddannelser i Danmark.
Dog er der nogle steder i landet, hvor det vil gøre en større forskel end andre, lyder det.
- Der hvor vi kan se, at behovet er størst, det er blandt andet i det sydjyske og omkring Odense og også nogle steder på Sjælland, siger Anni Matthiesen.
Annonce
Vinderne af udbuddet forventes præsenteret i slutningen af 2025, hvorefter den internationale IB-organisation (IBO) skal give deres endelige godkendelse.
Det er uvist, præcis hvor lang den proces ender med at blive.
- Det afhænger af, om uddannelserne allerede har gjort nogle af tingene klar, og om de i forvejen har erfaring på området.
- Det er klart, at den proces kan tage noget tid, men jeg kunne godt drømme om, at man kan starte op allerede fra august 2026, siger børneordføreren.
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt