Ombudsmand undersøger Udlændingestyrelsen om asylbørn
På Langeland lykkedes myndighederne Børnecenter Tullebølle efter massive problemer med asylansøgere. Politiet efterforskede en brand på legepladsen bag centret. To fra centret var mistænkt. Foto: Polfoto/Aarestrup Pedersen Rune
Polfoto/Aarestrup Pedersen Rune
Folketingets Ombudsmand tjekker Udlændingestyrelsen, som har tilsyn med Langeland Kommunes asylinstitutioner.
Folketingets Ombudsmand vil undersøge Udlændingestyrelsens rolle i en sag om en hemmeligholdt, kritisk rapport om Langeland Kommunes asylområde.
- Der var nogle kritiske forhold, som skulle være undtaget. Så det har vi bedt Udlændingestyrelsen om at komme med bemærkninger til, siger chefen for Ombudsmandens Børnekontor Susanne Veiga til Radio24syv.
I efteråret 2015 fik kommunen en rapport fra konsulentfirmaet Ramsdal om arbejdsforholdene på kommunens institutioner for asylansøgere. Ledelsen på flere institutioner blev kritiseret for uduelighed, fravær og nepotisme.
Men kommunen holdt rapporten hemmelig, og ingen af de kritiserede ledere blev fyret.
Langelands otte asylcentre har haft massive problemer. Blandt andet er Børnecenter Tullebølle blevet lukket, fordi to kvinder ifølge politiet misbrugte mindst syv drenge seksuelt.
- Der er tale om så kritisable og katastrofale forhold, at man med det samme burde lave en proces, hvor man siger: hvordan får man forandret det her.
Det sagde professor Anders Drejer fra Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet til Radio24syv, da den kritiske rapport fra Ramsdal kom frem i november i år.
Ombudsmanden vil undersøge Udlændingestyrelsen og ikke Langeland Kommune.
- I det her tilfælde har vi valgt at rejse en sag i forhold til Udlændingestyrelsen, fordi det er dem, der har tilsynspligten med de operatører, der er på asylområdet, siger Susanne Veiga til Radio24syv.
Udlændingestyrelsen vil ikke udtale sig til Radio24syv. Ombudsmanden undersøger kun den hemmeligholdte rapport. Langeland Kommune har mistet retten til at drive børneasylcentre, men de driver voksen- og familiecentre.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie