Oppositionen: Skats undersøgelse er ikke god nok
Skat nedlægger en afdeling, og medarbejderne skal ses efter i kortene i flere sager om skattebehandling. Det sker efter en redegørelse der skal imødekomme kritikken af Skats sagsbehandling i flere konkrete sager.
Men trods tiltagene, er det ikke nok. Det mener De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.
- Desværre er der tale om en intern undersøgelse, hvor Skat undersøger sig selv. Det er ganske enkelt ikke godt nok. Der er fortsat brug for en uvildig granskning af Skat, siger skatteordfører Brian Mikkelsen (K).
Brian Mikkelsen mener, at Skat har ageret som en stat i staten. Og at der er brug for et sæt eksterne øjne.
Han mener også, at der mangler konkrete målsætninger for det videre forløb. Og partiet er kommet med en række forslag, der sammen med en advokatundersøgelse, skal forhindre lignende sager.
- Retssikkerheden er fortsat truet - Skat skal holdes i langt kortere snor, mener Brian Mikkelsen.
Også Dennis Flydtkjær, skatteordfører i DF finder redegørelsen "helt utilstrækkelig".
- Man nedlægger afdelingen for Økonomisk Kriminalitet for at oprette en ny afdeling. Og jeg har ikke den store tiltro til, at det for alvor gør noget ved de alvorlige problemer i Skat, siger han i en kommentar til redegørelsen.
- Jeg må sige, at Skat har brugt bøllemetoder, der bunder i en kultur, som der skal gøres op med, siger han.
Liberal Alliances skatteordfører Ole Birk Olesen vil have en uafhængig skatteombudsmand, der kan holde et vågent øje skattemyndighederne, så skatteyderne får en retfærdig behandling.
- I skattesager vil der altid være stor risiko for, at skattevæsnet bliver overnidkært i sin iver efter at trække penge op af borgernes lommer, og derfor ønsker vi fortsat en uafhængig skatteombudsmand, siger han i en kommentar.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie