Kristendemokraten Per Ørum Jørgensen erklærer sig nu tilfreds og støtter regeringen i sagen om øget grænsekontrol.
Han sidder på det afgørende 90. mandat og har truet med at trække støtten.
- Jeg har fået en forsikring om, at der vil være en løbende dialog med EU-Kommissionen i alle faser af implementeringen af grænsekontrollen. Og skulle der opstå problemer, så vil vi drøfte det i forligskredsen, siger han.
Per Ørum Jørgensen havde krævet, at regeringen skulle søge forhåndsgodkendelse i EU, før man handlede.
Det er han ikke kommet igennem med.
- Der bliver ikke aktivt søgt tilladelse, før grænsekontrollen bliver etableret. Men der er vilje til at holde det her inden for Schengen, siger Per Ørum Jørgensen.
Spørgsmål: Er der så nogen forskel fra før og efter, du har stillet dine krav?
- Ja. I forhold til Dansk Folkepartis udlægning om, at EU måtte lægge sag an, hvis der er problemer, er jeg nu blevet forsikret om, at det her skal gennemføres i tæt dialog med kommissionen. Og hvis der er tvister, skal det håndteres i forligskredsen, siger Per Ørum og fortsætter:
- Der har været et argument om, at vi ikke kunne parkere vores handlefrihed i kommissionen. Det har jeg respekt for.
Per Ørums vending kommer, efter at han onsdag mødtes med finansministeren, justitsministeren, skatteministeren og Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl.
Her har de med Ørums ord "afstemt forventningerne".
Per Ørum truede ellers for et par dage siden med at trække støtten til grænsekontrollen, hvis han ikke fik en tilkendegivelse om, at regeringen aktivt ville søge godkendelse hos EU, før man etablerede kontrollen.
Regeringen har hele tiden sagt, at den ville holde EU orienteret i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned