OVERBLIK: De vigtigste datoer i coronapandemien
De seneste måneder har corona fyldt mindre og mindre. Onsdag bliver strategi for de kommende måneder fremlagt.
Onsdag klokken 10.00 afholder Statsministeriet det første coronapressemøde siden januar, hvor de fleste restriktioner ophørte.
Nedenfor kan du læse om nogle af de vigtigste begivenheder, siden corona kom til Danmark.
* 27. februar 2020: Første dansker bliver testet positiv for covid-19.
* 11. marts 2020: Statsminister Mette Frederiksen (S) meddeler, at store dele af Danmark skal lukke i foreløbig to uger.
* 14. marts 2020: Danmark lukker grænserne midlertidigt. Udenrigsministeriet fraråder alle unødvendige rejser til hele verden. Første dansker dør af covid-19.
* 17. marts 2020: Mette Frederiksen meddeler, at forsamlinger på flere end ti personer forbydes. Storcentre, frisører og restauranter lukker.
* 18. maj 2020: Barer og restauranter får lov at åbne igen for færre gæster.
* 22. august 2020: Passagerer og personale i offentlig transport skal bære mundbind eller visir.
* 19. september 2020: Mundbind kræves nu også på restauranter og barer.
* 26. oktober 2020: Forsamlingsforbud sænkes fra 50 til 10 personer. Der kræves også mundbind i supermarkeder, butikker og storcentre.
* 27. december 2020: Første danskere vaccineres mod covid-19.
* 3. februar 2021: De yngste elever kommer tilbage i skole.
* 7. februar 2021: Krav om test og isolation ved indrejse til Danmark.
* 1. marts 2021: Butikker og udendørs kulturinstitutioner må genåbne. Skoleelever kan vende tilbage til fysisk undervisning blandt andet på Bornholm.
* 18. maj 2021: Barer og restauranter får lov at åbne igen for færre gæster.
* 30. august 2021: Sundhedsstyrelsen oplyser, at personer med særligt nedsat immunforsvar snart bliver inviteret til tredje stik
* 10. september 2021: Kategorisering af coronavirus som samfundskritisk sygdom ophører.
* 11. november 2021: Corona kategoriseres atter som samfundskritisk sygdom. Coronapas genindføres en række steder.
* 28. november 2021: De første to tilfælde af den nye variant omikron bekræftes i Danmark. På kort tid bliver varianten den mest udbredte herhjemme.
* 8. december 2021: Mette Frederiksen præsenterer en "forsinkelsespakke" med nye restriktioner. De betyder, at skoleelever skal have undervisning hjemme, og at nattelivet lukkes.
* 11. januar 2022: Danmark runder en million bekræftede tilfælde af coronavirus.
* 16. januar 2022: Biografer og kulturtilbud, der har været lukkede siden december, åbner igen.
* 26. januar 2022: Corona kategoriseres ikke længere som en samfundskritisk sygdom. De fleste og mest indgribende coronarestriktioner ophører.
* 22. juni 2022: Statsminister Mette Frederiksen holder pressemøde om coronastrategien for de kommende måneder.
Kilder: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Ritzau, Tænketanken Europa.
/ritzau/
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik