OVERBLIK: Få styr på alle begreberne på valgdagen

14 partier og 1014 kandidater stiller op til tirsdagens folketingsvalg. 389 af dem er kvinder. Ikke siden 1998 har der været flere kandidater at vælge imellem.

Her er et overblik over, hvordan det nye Folketing bliver valgt:

* Danmark er valgteknisk opdelt i tre landsdele, som tilsammen er inddelt i 10 storkredse: København, Københavns Omegn, Nordsjælland, Bornholm, Sjælland, Fyn, Sydjylland, Vestjylland, Østjylland og Nordjylland. Storkredsene er igen opdelt i 92 kredse. Dertil kommer Færøerne og Grønland, der hver udgør en opstillingskreds.

* Hver af de 92 opstillingskredse har sin egen stemmeseddel. Det skyldes, at partierne typisk har udpeget forskellige kandidater til at stå øverst på stemmesedlen i de enkelte kredse.

* Der skal vælges 179 medlemmer til Folketinget. Grønland og Færøerne er sikret hver to pladser, mens de resterende 175 fordeles med 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater.

* Kredsmandater = den geografiske repræsentation

Kredsmandaterne skal sikre, at alle egne af landet bliver repræsenteret i Folketinget. De 135 kredsmandater fordeles mellem partierne, alt efter hvor mange stemmer partierne får i de enkelte storkredse.

* Tillægsmandater = partiets resultat på landsplan

Formålet med de 40 tillægsmandater er at sikre, at partierne får en lige så stor andel af pladserne i Folketinget, som de har fået stemmer i hele landet.

* Opstillingsformer til folketingsvalg

Partiernes måde at opstille kandidater på kan have stor betydning for, hvem der bliver valgt.

"Prioriteret sideordnet opstilling og valg på personlige stemmer" er den mest almindelige opstillingsform ved dette valg.

Hvis et parti vælger prioriteret sideordnet opstilling, kan det selv bestemme rækkefølgen af kandidaterne på stemmesedlen i de enkelte opstillingskredse inden for storkredsen.

Desuden er det muligt at vælge, at det alene er de personlige stemmer, der afgør, hvilke kandidater der bliver valgt. Og det er altså den form, de fleste partier benytter sig af.

Det betyder med andre ord, at uanset rækkefølgen af kandidater inden for partiet er det kun det personlige stemmetal, der har indflydelse på, hvem der får mandaterne.

Enhedslisten og Frie Grønne opstiller derimod på partiliste. Det er en opstillingsform, hvor mandaterne som altdominerende hovedregel tilfalder kandidater fra toppen af listerne.

Brugen af partiliste ses primært blandt partier på den ideologiske venstrefløj, men også af og til hos andre partier, hvor man vil være sikker på, at bestemte personer faktisk får de mandater, som partiet eventuelt vinder ved valget.

Kilder: Indenrigs- og Boligministeriet og Lex.dk.

/ritzau/