OVERBLIK: Jon Stephensen er ude af M efter dårlige sager
Jon Stephensen blev valgt til Folketinget sidste år, men det har været en turbulent tid. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Grænseoverskridende sms'er og hårdhændet chefadfærd har givet Jon Stephensen problemer. Nu er han ude af M.
Jon Stephensen har torsdag oplyst til Ritzau, at han har meldt sig ud af Moderaterne.
Han fortsætter som løsgænger.
Ifølge gruppeformand Henrik Frandsen (M) er det folketingsgruppen, der har taget en beslutning tirsdag om, at Jon Stephensen ikke kunne vende tilbage.
Jon Stephensen gik på selvbetalt orlov i april efter en sag om grænseoverskridende sms'er, men det er ikke eneste gang, han har været i vælten. Han fortsætter sin selvbetalte orlov indtil 1. oktober.
Få et overblik her:
* En sag om upassende beskeder fra Stephensen til en 19-årig partifælle, der er medlem af Unge Moderater, så dagens lys tidligere på året, da TV 2 bragte historien. Hun modtog beskederne i februar.
* I den kunne TV 2 dokumentere, at Stephensen blandt andet havde skrevet, at den 19-årige partifælle "er smuk med den lækreste krop".
* Det var ikke første gang, at Jon Stephensen kom i medierne, efter at han angiveligt skulle have opført sig grænseoverskridende.
* Den arkitekt- og journalistuddannede Stephensen blev fyret som direktør for teatret Aveny-T i maj 2022, efter at bestyrelsen havde mistet tilliden til ham.
* Bestyrelsesformanden for Aveny-T, Henning Dyremose, har fortalt, at fyringen af Jon Stephensen blandt andet skyldtes, at han havde forfalsket en af teaterets bestyrelsesmedlemmers underskrift. Det afviser Stephensen selv.
* TV 2 har desuden beskrevet, hvordan Jon Stephensen ifølge en lang række kilder fra teaterbranchen skabte et ubehageligt arbejdsmiljø med trusler, magtmisbrug og grænseoverskridende adfærd i sin tid på teatret.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned