Pape holder kortene om ny politiskole tæt til kroppen
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har ikke så meget at sige om den nye politiskole i øjeblikket. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Justitsminister Søren Pape Poulsen er ikke specielt meddelsom, når det kommer til politiskolen i Vestdanmark.
Sagen om placeringen af den nye politiskole i Vestdanmark er blevet noget af en hovedpine for justitsminister Søren Pape Poulsen (K).
Den skal ifølge regeringsgrundlaget bygges op fra bunden og placeres i Herning.
Men et nybyggeri er ikke en løsning, mener Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, som begge ønsker, at der i stedet benyttes eksisterende bygninger.
Pape har ikke haft officielle møder med partierne bag politiforliget siden 9. december sidste år, og justitsministeren er fortsat ikke særligt meddelsom omkring emnet.
- Når man hører noget fra mig, så er det fordi, der er noget nyt, siger han onsdag på vej i et samråd på Christiansborg.
Pape kan som sit næste træk overveje at sende et såkaldt aktstykke i Finansudvalget i Folketinget, hvor han beder om penge til politiskolen i Herning.
Det vil S og DF dog planmæssigt nedstemme, men så har han vist, at der ikke kan findes finansiering til et nybyggeri i Herning.
- Hvis det nu var det, så havde jeg allerede sagt noget om det, jeg ikke vil sige noget om, siger Pape om den mulighed.
På spørgsmålet om, hvorvidt et aktstykke - nedstemt eller ej - i det mindste ikke vil sætte skub i processen, svarer ministeren:
- Nu må vi se, hvad der sker. Det skal nok gå.
DF's retsordfører, Peter Kofod Poulsen, har flere gange ytret undren over regeringens nølen. Onsdag siger han, at "det er den samme vejrudsigt hele tiden". Altså at der intet sker i sagen.
Det er lidt over et år siden, at politiforliget faldt på plads. Det var den daværende Venstre-regering, som sammen med blå blok og Socialdemokratiet indgik forliget.
Tidligere justitsminister Søren Pind (V) slog i efteråret 2016 fast, at en ny politiskole skulle placeres i et nybyggeri i Herning.
Efter dannelsen af trekløverregeringen blev den hensigt skrevet ind i regeringsgrundlaget, men det er altså en Venstre-sag, som Pape har arvet.
Fællestillidsmand Jørgen Østerberg fra landets eneste politiskole i Brøndby udtalte tirsdag, at lærerne helst ser et nybyggeri. Hvor i Vestdanmark er underordnet. Samme melding lyder fra Politiforbundet.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie