Pind sender censorer i tusindvis på skolebænken
Censorer skal uddannes bedre og indgå i videregående uddannelser, foreslår uddannelsesminister Søren Pind (V).
Censorer skal selv på skolebænken, før de eksaminerer studerende på universiteter og andre videregående uddannelser.
De skal på kursus for at forstå karakterskalaen, mål for læring og censorernes egen rolle.
Det fremgår af flere forslag fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V). Han vil styrke censorerne.
- Censorerne spiller en vigtig rolle. Både for den enkelte studerende og for vores uddannelsessystem, siger Søren Pind i en pressemeddelelse.
- De skal fremover i endnu højere grad bidrage til, at kvaliteten af vore uddannelser er på et højt niveau. Samtidig er den eksterne censur vigtig for de studerendes retssikkerhed, så derfor fastholder vi det nuværende krav til omfanget.
Hans forslag bygger blandt andet på rapporten fra censorudvalget. Det foreslog i januar at forbedre systemet på flere områder.
Censorer skal integreres i institutionerne, som skal arbejde strategisk med censorerne.
Censorernes formandskaber skal kunne bede ministeren gennemgå uddannelser med særlige problemer.
Ministeriet præciserer reglerne om censorer i et hyrdebrev til uddannelsesinstitutionerne. Deres kvalitet skal kunne bedømmes på tværs af institutionerne som i Storbritannien og Sverige.
Der stilles større krav til censorernes kompetencer. De skal kunne drøfte kvaliteten i prøverne og uddannelserne med institutionerne.
Der skal samles færre, større og reelt landsdækkende korps af censorer. Der skal findes en ny model at udpege censorformænd. De skal ikke udpeges af censorerne i korpset.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie