Tilsammen har de over 100 års erfaring som pædagogmedhjælpere, og selvom det ikke er hverdagskost at strejke, så glæder de pædagogmedhjælpere, Folketidende i dag talte med, sig til at strejke.
Vibeke Lambert, Solvej Christensen, Pia Bringe og Karen Hammelstrup er alle enige om, at det er nødvendigt at nedlægge arbejdet for at råbe politikerne op. De mener, at de gør et stort stykke arbejde uden at få den rette økonomiske belønning for det.
- Jeg har det godt med det, for jeg synes, at pædagogmedhjælper-jobbet er ved at være lidt overset. Så sent som i går, da medierne fortalte, at nu strejkede pædagogmedhjælperne, var der en som sagde, at "så blev der ikke fejet".
- Og jeg synes godt nok, det er længe siden, at jeg har nøjedes med at feje. En pædagogmedhjælper er faktisk uundværlig, fordi der er så dårlige normeringer. Vi laver et stort stykke arbejde. Det er faktisk et stort omstillingsarbejde at være pædagogmedhjælper, fordi man både skal passe sit eget arbejde og samtidig gå ind og overtage noget af pædagogernes arbejde, når de eksemplevis er til møder. Det skal også værdsættes i kroner og øre, mener Vibeke Lambert.
Karin Hammelstrup ser også frem til at strejke, men samtidig har hun lidt ondt af de forældre, som bliver ramt af konflikten.
- Jeg synes, det er okay, at vi får mere i løn, for vi knokler meget. Men på den anden side synes jeg også, at det er lidt synd for de forældre, som ikke kan få passet deres børn, siger hun.
Alle de pædagogmedhjælpere, Folketidende talte med, har dog næsten kun mødt positive forældre-reaktioner indtil videre.
Jakob Poulsen og Katja Drejer
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned