Politikere uenige: Bliver forbehold aflivet eller omdannet?

Danskerne skal holde tungen lige i munden før folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet den 3. december. Og der er ikke altid hjælp at hente på Christiansborg.

Her er politikerne i forbindelse med førstebehandlingen af afstemningen uenige om, hvorvidt retsforbeholdet rent faktisk bliver afskaffet, hvis danskerne stemmer ja den 3. december.

Nej, siger Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen:

- Retsforbeholdet bliver ikke afskaffet. Det bliver omdannet til en tilvalgsordning, som også er et forbehold, siger Trine Bramsen.

Hun henviser dermed til, at Danmark fortsat vil stå uden for en stor del af det fælles EU-samarbejde på retsområdet, selvom danskerne stemmer ja den 3. december.

I stedet får Danmark i givet fald en såkaldt tilvalgsordning. Det betyder, at politikerne på Christiansborg kan tilvælge nye område af samarbejdet, hvis et flertal ønsker det. Og det kan ske uden at spørge danskerne ved en ny folkeafstemning.

Regeringen og Socialdemokraterne har dog givet en garanti for, at de ikke vil tilslutte sig EU's fælles asyl- og udlændingepolitik uden at spørge danskerne først ved en folkeafstemning.

Den garanti giver Dansk Folkeparti dog ikke meget for. Og det er "pølsesnak", når Socialdemokraterne afviser, at retsforbeholdet bliver afskaffet, mener indfødsretsordfører Christian Langballe (DF):

- Det er noget forvrøvlet tågesnak, når retsordføreren siger, at afstemningen udelukkende handler om Europol. Det handler også en fælles asylpolitik.

- Jeg håber, at det er noget, vi kan diskutere, uden at Socialdemokraterne begiver sig ud i alle mulige retoriske kneb. Det er for ringe, siger Christian Langballe og tilføjer:

- Det er også retorisk kneb at sige, at man omdanner retsforholdet til en tilvalgsordning. Ordføreren skal forholde sig principielt til spørgsmålet. Det andet bliver noget pølsesnak.