Fagforbundet FTF's markante budskab om at udskyde efterløn og pension er afgørende for, at De Radikale kan få Socialdemokraterne og SF med på de politisk følsomme reformer.
Sådan ser næstformanden for den radikale folketingsgruppe, Morten Østergaard, på, at FTF's formand, Bente Sorgenfrey i Politiken kalder senere eller mere gradvis tilbagetrækning for "helt nødvendigt".
- Det gør en stor forskel, og jeg betragter det som helt afgørende, siger han og fortsætter:
- Der er tendenser til, at man i fagbevægelsen er klar til at se virkeligheden i øjnene, og det vil også gøre det lettere for en ny regering at tage ansvar for de nødvendige reformer.
Både Socialdemokraterne og SF afviser at ændre i efterlønnen, men FTF kan være med til at gøde jorden for de nødvendige ændringer, mener Østergaard.
- De dystre udsigter, der er for dansk økonomi, er et enormt pres for alle ansvarlige partier - herunder Socialdemokraterne. Men jeg ved ikke om det er et ekstra pres. Det er snarere en hjælpende hånd, hvis fagbevægelsen er klar til at tage den her diskussion og skabe den fornødne bevidsthed i befolkningen om, at forandringer er nødvendige, siger Morten Østergaard, der ikke tror på, at den siddende regering vil løfte opgaven.
- Det er en bunden opgave, som en ny regering kommer til at arve, og som vi må løse i fællesskab, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie