Rapport fra universitetsrektorer kan genåbne omstridt kandidatreform

Regeringen er i fuld gang med at reformere næsten alle dele af det danske uddannelsessystem. Tirsdag blev to yderligere reformudspil præsenteret.

Men i baggrunden larmer stadig SVM-regeringens første reform på området.

Den såkaldte kandidatreform, der blev vedtaget med et bredt politisk flertal i juni 2023, skaber nemlig stadig debat og mister opbakning.

Senest har fire tunge aktører, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Akademikerne og Danske Studerendes Fællesråd, i et åbent brev opfordret regeringen til at sætte reformen på pause og genbesøge aftalen.

Arbejdet bør have mere tid.

For i forhold til, hvad der blev politisk aftalt, er reformen på vej "i den forkerte retning", lyder det fra de fire aktører.

Det har uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) afvist for nu. I stedet afventer hun en meget vigtig rapport for reformens fremtid.

31. oktober lander kandidatudvalgets endelig afrapportering på forligskredsens bord med et oplæg til "det nye kandidatlandskab" på de videregående uddannelser.

- Med den i hånden vil jeg se, om det giver anledning til nogle justeringer, lyder en dør på klem fra Christina Egelund.

Kandidatudvalget er helt central i den smuldrende opbakning til kandidatreformen.

Udvalget består af både embedsmænd, studerende og rektorer fra otte universiteter og er nedsat af forligskredsen.

I juni kom udvalget med sin delafrapportering.

Og så "brød helvede jo løs", som forligspartiet De Konservatives uddannelsesordfører, Lise Bertelsen, formulerer det.

Rapporten viste, at en helt central ambition i reformen ikke er realistisk ifølge universiteterne.

Partierne bag reformen har skrevet under på, at 20 procent af de kandidatstuderende skal optages på helt nye erhvervskandidatuddannelser, hvor der studeres og arbejdes parallelt.

Men ifølge kandidatudvalget er det kun realistisk, at syv procent af de studerende kan optages på erhvervskandidaterne.

Og dermed bliver antallet af studerende, der skal på de nye forkortede kandidatuddannelser på et år og tre måneder, nødt til at stige.

Det skyldes, at det samlet skal være 30 procent, der omlægges.

Ambitionen i aftalen er, at ti procent skal optages på de forkortede kandidatuddannelser. Det tal bliver i stedet tæt på hver fjerde - 23 procent - i kandidatudvalgets rapport.

Og det går ikke for De Konservative, der var blandt de partier, som kæmpede for at få antallet af studerende på de kortere kandidatuddannelser ned på ti procent.

- Vi er nødt til at blive betrygget i, at det er den politiske aftale, der gælder, siger Lise Bertelsen. Hun afventer derfor kandidatudvalgets endelige rapport med stor spænding.

Hun forstår godt bekymringen fra både erhvervslivet og de studerende.

- Når det her går ud og skaber utryghed, og når man regner på det, bliver det noget helt andet, end det vi indgik politisk aftale om, og der kommer massiv kritik, så er vi da lydhøre over for den kritik.

Derfor vil De Konservative "rundt om bordet igen", hvis kandidatudvalget stadig ikke mener, at ambitionen fra den politiske aftale holder.

- Hvis der er brug for at bremse op, er det jo det, vi skal, siger Lise Bertelsen.

Christina Egelund siger, at hele forligskredsen "står vagt" om målsætningerne fra aftalen.

Hun pointerer, at "det er svært at udvikle ny uddannelse".

- Derfor vil jeg egentlig opfordre til lige at trække luft ind og afvente. Nu har de (kandidatudvalget, red.) arbejdet i langt over et år og afrapporterer inden for en måned, siger Christina Egelund.

/ritzau/