Regeringen fremlægger således et lovforslag, som betyder, at de boligudgifter, du har haft i 2011, men først har fået og betalt regninger på her i begyndelsen af 2012, skal kunne trækkes fra i skatten for det forløbne år.
- Det har indtil nu været sådan, at de udgifter, du har haft i 2011, men betalt i 2012, skulle gå ind under skatteåret 2012, siger SF'eren Jonas Dahl og fortsætter:
- Men vi har lyttet til den kritik, der har været fra enkelte borgere og håndværkere, og derfor kan udgifter fra 2011, men som er betalt i januar og februar 2012, trækkes fra allerede for 2011.
Boligjob-ordningen giver hver voksen i en husstand et årligt fradrag på 15.000 kroner til håndværkerudgifter samt serviceydelser som for eksempel rengøringshjælp og børnepasning.
Ordningen blev indført i 2011 af den tidligere VK-regering og forlænget til også at omfatte 2012 af den nuværende regering.
- Der har været folk, som har været bekymret for, om de nu kunne trække udgifterne fra. Og det har været berettiget indvendinger.
- Vi synes, det er rimeligt, at udgifter til arbejde udført i 2011, men betalt i januar eller februar 2012, også skal kunne trækkes fra i 2011, siger Jonas Dahl.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned