Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) understreger nu, at regeringen vil sænke priserne på den kollektive trafik.
Men det må ikke hastes igennem, tilføjer han.
- Jeg vil gerne understrege, at regeringen er optaget af, at den kollektive trafik bliver bedre, mere effektiv og billigere, siger transportministeren.
- Jeg er dog ikke interesseret i at haste omfattende ændringer igennem. Derfor har jeg valgt at sætte det nødvendige arbejde i gang, som sikrer at regeringens politik kan blive gennemført på et ansvarligt grundlag, siger han.
Til næste år stiger priserne med 3,1 procent, sådan som den forrige regering har fastlagt.
Men i valgkampen prydede SF's formand Villy Søvndal hovedstadens busser med et løfte om at sænke billetpriserne med 40 procent, at hvis vælgerne bare placerede ham bag rattet.
Men selvom regeringen altså har bebudet, at den vil prioritere billigere og bedre offentlig transport, så bliver det først, når der er råd til det, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt tirsdag.
- Vi har prioriteret at annullere besparelser på 300 millioner kroner hos DSB. Det vil så sige, at der ikke i denne omgang er blevet råd til at sætte billetpriserne ned.
- Dem, der mener, at billetpriserne skal sættes ned, de skylder et svar på, hvor pengene skal komme fra. Det har jeg endnu ikke hørt endnu, lød det fra Helle Thorning-Schmidt.
Hun tør endnu ikke give et bud på, hvornår danskerne kan se frem til billigere busture.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned