Udenrigsminister Villy Søvndal afviser dog, at S-R-SF-regeringen på lange stræk kopiere den tidligere regerings økonomiske politik, og lader de rige slippe for at betale for krisen.
Spørgsmål: I siger, at alle skal bidrage. Jeg vil gerne høre, hvor der står noget om, at de rige skal bidrage. I må gerne anvise sidetal og linjenummer?
- Det er rigtigt, at det er vigtigt for regeringen, at alle bidrager. Vi står over for en skatteaftale, hvor vi i regeringsgrundlaget har fastslået, at der skal være en rimelig social balance.
- I dag forhandles der også skatteforslag i Folketinget, som skal sikre, at også de mere velhavende kommer til at bidrage. Det er helt afgørende, at alle kommer til at bidrage til at skabe det råderum, som skal sikre 180.000 nye arbejdspladser, siger Villy Søvndal.
Spørgsmål: Kan du sætte procenter på, hvor stor forskellen er på regeringens 2020-plan og Venstres politik?
- Det, synes jeg, er indlysende, hvis man kigger forslagene igennem. Vi har lavet en kickstart, som vi ikke havde fået med den tidligere regering. Vi har øget skatter og afgifter med fem milliarder, som Venstre også har udtalt sig imod.
- I modsætning til Venstres 2020-plan lukker vi ikke bare et hul. Det, synes vi, er uambitiøst. Vi sikrer, at vi får gang i Danmark igen og sikrer mere uddannelse, vi bekæmper ungdomsarbejdsløshed og har forhandlet et ambitiøst energiforlig hjem, siger Villy Søvndal.
Et af de helt afgørende tal i regeringens 2020-plan er dog videreført fra den tidligere regering. Ligesom Løkke vil den nye regering indføre en markant lavere offentlig vækst, end det har været realiteten de seneste 30 år.
Regeringen vil kun tillade en offentlig vækst på 0,8 procent, hvilket svarer til det mål, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen også fastsatte i sin 2020-plan.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned