Når finansminister Bjarne Corydon (S) fredag indleder forhandlingerne om næste års finanslov, holder han en pose penge i baghånden til året efter.
Nærmere bestemt fem milliarder kroner.
Ifølge finanslovforslaget for 2012 er der en såkaldt ufordelt ramme på fem milliarder kroner i 2013 til "regeringens højt prioriterede områder og nye initiativer".
- Det afspejler, at oplægget til finanslov for 2012 kun er første skridt på vejen mod at indfri regeringsgrundlaget, hedder det i finanslovforslaget "Ansvar og handling".
Selv om finanslovforslaget grundlæggende er bygget op som en ændring i forhold til den tidligere VK-regerings fremsatte finanslovforslag fra august, så er der dog en række nye initiativer og annulleringer af politikken i den tidligere regerings finanslovforslag.
Samlet set indeholder S-R-SF-regeringens oplæg til finanslov ny politik for i alt godt otte milliarder kroner i 2012.
Da der samtidig er skabt rum til ny politik i 2013 for knap 12,3 milliarder kroner, efterlader det til næste år Bjarne Corydon posen med de fem milliarder kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie