Det danske krigsskib Esbern Snare skal hjem til Danmark den 10. marts, fastholder regeringen.
Det oplyser Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Ib Poulsen, efter et møde i Forsvarsministeriet.
- Jeg er meget, meget utilfreds med regeringens beslutning, siger han til Ritzau med henvisning til, at en dansk familie lige nu er taget som gidsler af somaliske pirater.
Der har op til mødet været usikkerhed om skibets mandat, idet skibets mission mod pirater under Natos Operation Ocean Shield udløb den 1. marts.
Men på grund af kapringen af den danske lystsejler er skibet blevet i området indtil videre.
Forud for mødet var forventningen blandt flere i forligskredsen, at skibet skulle blive i området.
Fra mødet bliver det også oplyst, at regeringen vil fremlægge en mere langsigtet strategi for bekæmpelse af pirater.
Forligskredsen bag den danske indsats mod pirater i Nato-regi består af alle Folketingets partier - undtagen Enhedslisten.
Efter den oprindelige plan skal Danmark først til oktober igen sende et krigsskib ned for at deltage i kampen mod pirater.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned