Regeringen vil skære i cafépenge til studerende
Regeringen vil gøre op med de såkaldte cafépenge og skære i SU'en for unge studerende mellem 20 og 23 år, der stadig bor hjemme.
Det erfarer TV 2 News.
Uddannelsesministeren vil dog ikke udtale sig om den del af udspillet.
- Jeg har ikke nogen kommentarer til det. Vi offentliggør reformen i morgen, og der vil man få syn for sagen, siger Morten Østergaard (R) til Ritzau.
- Og jeg har endnu ikke hørt, at nogen skulle have gættet, hvad vi foreslår, tilføjer han.
Ifølge TV2 News vil den månedlige SU til de hjemmeboende studerende over 20 år blive reduceret fra 2860 kroner til 1274, som er det samme beløb hjemmeboende studerende under 20 år får i dag.
Samtidig vil forældrenes indkomst få en endnu større betydning, så grænsen for, hvor meget den studerendes forældre må tjene, for at det udløser tillæg, sænkes.
Og i alt vil de to tiltag ifølge regeringens udregninger udløse besparelser på et trecifret millionbeløb.
Hele mandagen har der været ekstra stor fokus på regeringens planer om at skære i de studerendes uddannelsesstøtte.
Regeringen vil ændre på de studerendes ret til SU i det sjette studieår - det såkaldte fjumreår.
SU i fjumreåret skal fremover kun være tilgængeligt for de studerende, som holder sabbat i mindre end to år mellem deres ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.
Det har fået både ungdomspartier og studieforeninger til at gå i kampberedskab.
- Det havde jeg godt nok ikke set komme, siger formanden for Socialdemokratisk Ungdom, Camilla Scwalbe, til Ritzau.
- Det virker som om, at uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har den opfattelse, at de studerende sidder og nøler i uddannelsessystemet og ikke har et ønske om at komme igennem. Det tror jeg tværtimod ikke, tilføjer hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie