Regeringen vil stoppe terrorpropaganda på nettet
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og regeringen går til kamp mod radikalisering. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Lovforslag fra regeringen kommer med fire fokusområder til at forhindre terrorpropaganda og radikalisering.
Der skal gøres mere for at forhindre radikalisering. Derfor kommer regeringen med et nyt lovforslag, som skal tage kampen op mod ekstremisme og radikalisering.
- Vi skal forhindre, at flere sårbare unge mennesker bliver radikaliserede og ender med at støtte terrororganisationernes modbydelige ideologi.
- Det er afgørende for trygheden her i landet, siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i en pressemeddelelse.
Helt konkret fokuseres der på fire områder i lovforslaget. Hjemmesider med terrorpropaganda skal kunne blokeres, og udbredelse af terrorpropaganda skal gøres strafbart.
Desuden skal det være slut med at være fremmedkriger på offentlig ydelse, og radikaliserede indsatte, der er dømt for terror, skal deltage i et program for at blive prøveløsladt.
- Med det nye lovforslag sætter vi ind for at forhindre propagandaen i at blive spredt.
- Det gælder både online, hvor det skal være muligt at blokere hjemmesider, som terrororganisationer bruger til at sprede propaganda på. Og det gælder i fængslerne, hvor indsatte skal motiveres til at bryde med det radikaliserede miljø.
- Endelig sætter vi en stopper for, at fremmedkrigere, der for eksempel rejser til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat, kan finansiere deres rejse med offentlige ydelser, siger Pape.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie