Det sker, efter det er kommet frem, at støtteordningerne til de mange tusinde AMU-kurser er så gavmilde, at det har skabt en hel industri af kursussvindlere, der lænser statskassen for millioner.
Det er de politisk valgte statsrevisorer, der har anmodet Rigsrevisionen om at tage sagen op. Og den anmodning har Rigsrevisionen nu efterkommet, oplyser den socialdemokratiske gruppeformand Mogens Jensen, der også er statsrevisor.
- Rigsrevisionen har samtidig valgt at fremrykke denne undersøgelse på deres opgaveplan for at få det her arbejde i gang så hurtigt som muligt, og det kan vi kun bifalde, siger Mogens Jensen til Politiken.
På mindre end et år - fra 1. marts 2011 til 1. februar i år - har myndighederne behandlet i alt 67 sager om formodet tilskudssvindel. 20 af disse sager har udløst erstatninger og tilbagebetalinger for mere end 40 millioner kroner.
Samtidig gransker Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen yderligere 40 sager.
Ifølge statsrevisorernes skriftlige anmodning skal Rigsrevisionens undersøgelse munde ud i besvarelsen af to centrale spørgsmål:
Hvordan ministeriet sikrer, at tilskud kun udbetales til de fastsatte formål og de modtagere, der er berettiget til dem. Og i hvilket omfang der har fundet uberettiget udbetaling af tilskud sted, siden ordningerne begyndte.
Mere end én million lønmodtagere får hvert år løftet deres faglige færdigheder på et statsstøttet AMU-kursus.
De mange kurser udløser tilskud for mere end to milliarder kroner om året, og det frister til flere former for fusk.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned