Emili Turunen - har fået nyt job i Nykredit. Foto: Jens Dresling/POLFOTOJens Dresling/POLFOTO
Emilie Turunen dropper politik til fordel for en stilling som chef for public affairs i Nykredit.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den tidligere EU-parlamentariker Emilie Turunen for SF og Socialdemokraterne skal være ny chef for public affairs i finanskoncernen Nykredit, skriver Finanswatch.
30-årige Turunen kommer dermed til at sidde på samme side af bordet som den finanssektor, hun brugte dele af sit politiske liv i EU-Parlamentet på at revse.
Især harcelerede hun mod bankerne, deres lobbyister og involvering i den økonomiske krise. Som chef for public affairs skal hun netop gennem lobbyisme og pr sørge for at sikre Nykredits image og politisk indflydelse.
- Jeg har også i EU-Parlamentet arbejdet på tværs af partiskel for blandt andet at styrke den danske realkredit, så jeg mener ikke der er nogen konflikt mellem mit politiske arbejde, og mit nye arbejde i Nykredit.
- Jeg arbejder med ting, jeg kan stå inde for, og sådan er det stadig, siger Emilie Turunen til Finanswatch.
Annonce
Turunen blev valgt i i parlamentet i 2009 som blot 25-årig med over 35.000 personlige stemmer, og hun blev hurtigt en vigtig skikkelse på venstrefløjen som næstformand for den grønne gruppe.
I forbindelse med krisen i SF og opgørene på de indre linjer valgte hun sammen med blandt andre politisk ordfører Jesper Petersen at skifte til Socialdemokraterne i begyndelsen af 2013.
Hun er blevet tilbudt at stille op for Socialdemokraterne til Folketinget, men har i stedet ønsket en erhvervskarriere. Hvilket altså Nykredit nu tilbyder det unge politiske talent.
- Emilie har en meget stor viden om den finansielle sektor, og en viden om både Christiansborg og EU-systemet, og det er en kombination som er svær at slå, siger Nykredits kommunikationsdirektør, Trine Ahrenkiel, til Finanswatch.
Emilie Turunen afløser Janne Bram Jensen, der tidligere på året blev særlig rådgiver for miljøminister Kirsten Brosbøl (S).
Emili Turunen - har fået nyt job i Nykredit. Foto: Jens Dresling/POLFOTOJens Dresling/POLFOTO
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie